Scrap dine hobbies

 Hej. 

I dag har jeg, DT-Line, et 6x12 layout der handler om min anden hobby: Slægtsforskning. 

 

Jeg har slægtsforsket i 25 år, men aldrig været på Rigsarkivet. Det kom jeg endelig i august 2021, hvor jeg havde bestilt arkivsager fra 1914 og 1864 til læsning på Rigsarkivets læsesal.

Allerede da jeg kom til læsesalen, tog jeg det første billede, for jeg vidste, at jeg ville lave et layout til PL. Inde på læsesalen tog jeg billeder af den plads jeg fik og de materialer jeg havde bestilt.

 

 

Jeg ville gerne skabe lidt biblioteksstemning på layoutet, så til titelkortet fandt jeg nogle gamle American Crafts Thickers, som ser ud som om de kommer fra en bog eller avis. Jeg ville gerne have skrevet "Rigsarkivet", men jeg havde ikke nok bogstaver og jeg havde ikke lyst til at blande med andre Thickers. Nogle gange må man arbejde med det man har. Det er også bedre at få brugt sine produkter, i stedet for at gemme dem til det perfekte projekt. Er vi ikke mange der gør det?

De små labels kommer fra October Afternoon's Public Libary som var helt perfekt til det her layout og tema. Den lille bog som er en puffy sticker, fandt jeg i en Amy Tangerine kollektion. Journalkortet er fra et gammelt Studio Calico kit.

 

 

 

 

Dokumenterne fra 1914 handlede om et navneskifte og materialerne fra 1864 var sygejournaler fra 2. Slesvigske Krig (bedre kendt som Slaget ved Dybbøl) hvor min tiptipoldefar var soldat og blev såret.

De historiske dokumenter kan man scanne til sig selv og det var derfor nemt for mig, at omdanne et af dokumenterne til det billede som er i midterlommen til højre. Jeg synes det fungere virkelig godt og minder lidt om et fillercard. På billedet har jeg sat en lille label på, der forklare hvilket dokument det er. Det er også et meget godt eksempel på, at man ikke altid behøver have billeder af mennesker, mad eller natur. Det kan også være af fx. dokumenter, som fortæller en historie.

Dokumentet omhandler en navneændring som min familie ansøgte kongen (Christian X) om i 1914. Det var virkelig fantastisk at sidde med et 117 år gammel dokument, som min familie selv havde skrevet. Alle deres underskrifter stod også på dokumentet, så jeg kunne derfor se hele familiens håndskrift. Jeg synes håndskrift er meget personligt og derfor var det også meget rørende, at se deres underskrifter.