Viser innlegg med etiketten 6x12. Vis alle innlegg
Viser innlegg med etiketten 6x12. Vis alle innlegg

onsdag 13. september 2023

Hverdagsglimt fra køkkenet

 Hej. 

Jeg, DT-Line, viser i dag et 6x12 layout med en lille hverdagshistorie.

 


Vores søn skulle som hjemmeopgave fra skolen lave marmelade. Det var virkelig hyggeligt og gav samtidig mulighed for et layout. Marmeladen blev døbt "Frederik Special".

Jeg har været dybt nede i mit stash og finde stickers og journal kort, som jeg har haft liggende længe, men ikke kunne finde ud af bruge i et layout.



Jordbærplanten er fra en meget gammel October Afternoon kollektion og den passede perfekt ind på title kortet. Bogstaverne matchede farven i bladene så fint og jeg havde heldigvis nok bogstaver tilbage til at kunne udfylde hele teksten. Kortet har jeg haft liggende i flere år. Jeg synes det gav en lidt 1950'er køkken/husmoder følelse. 

 


Den røde farve fra jordbærbrøden blev dominerede på layoutet og det gav mig endelig en mulighed for at bruge kortet med gryderne, som er fra Paper Person. Jeg tager ikke mange billeder af madlavning, så jeg var ikke i tvivl om, at kortet skulle bruges nu. Det samme med det lille marmeladeglas, som jeg havde fra en Simple Stories efterårskollektion. 

Journalkortet kunne jeg pynte med et sticker, som samtidige dækkede et print jeg ikke brød mig om. 

Jeg elsker at kunne tømme ud i farver og ting som jeg ikke bruger så ofte. Rød er en farve jeg sjældent bruger meget og det er ikke så tit jeg laver layout som er med køkken eller mad som tema. I dette layout fik jeg mulighed for at bruge begge dele.

 





onsdag 16. august 2023

Sprog på layout

 Hej. 

Jeg, DT-Line, viser i dag et layout med vores interesse i sprog. Hvordan scrapper man sprog, at lærer sprog og et sprog som ikke er vestligt?


Min mand er i gang med at lærer italiensk og jeg selvstudere koreansk.  

 


 

Jeg har taget et billede af mine koreanske lærerbøger og da min mand lære via Duolingo, fik jeg ham til at tage et skærmbillede af hans statistik. Jeg gad godt have en statistik på mit koreanske, men jeg synes ikke Duolingo gav mig så meget, som bøgerne. 

 


På titelkortet står der "Koreansk (Hangul) og Italiensk" på deres eget sprog. 

Jeg har sat enamel dots i farvetoner fra det sydkoreanske og italienske flag. Jeg valgte pastelfarverne fordi det blev lidt hårdt nok med de faktiske farver. 

Jeg prøvede at tilføje lidt kultural flair og fandt et pizza sticker. Men jeg havde ikke noget typisk koreansk, så det blev en lille fugl som passede godt i farverne. 


Da man ikke lige kan købe Hangul (de koreanske tegn) i typiske scrapbook kollektioner eller i butikker her hjemme, måtte jeg købe dem hjem fra Sydkorea. Det var heldigvis nemme at finde på Etsy.

Journal kortet kommer fra en printable Seoul kollektion. Der står "Hej". 

Ved siden af journalkortet er et billede af min opgavebog med skriveøvelser. Det er virkelig spændende at lærer et helt nyt skriftsystem. Men det gør det også lidt svære, end at skulle lærer et sprog hvor man allerede kender bogstaverne og lydene. 

Der har manden det nemmere end mig!




søndag 2. juli 2023

Ideer til sommerlayoutet

 Hej. 

I dag vil jeg, DT-Line, vise forskellige ideer til at scrappe sommeroplevelser. Det kan være ture ud i landet, rejser, afslapning hjemme eller noget helt andet.

Titelkort:

Tag billeder i lufthavnen, på togstationen, når I køre over grænsen, ved færgen eller indgangen til en forlystelse eller sommerhusets udsigt og brug det som et titlekort. 

Det giver både noget til en historie du vil fortælle om, men det betyder også, at du kan få flere billeder med. 

Her er billedet taget da vi landede i lufthavnen i Rønne, med familien i forgrunden. 


 

Filler-kort :

Dyk ned i dine journalkort og find alt der passer i farver og måske de sommertema kort du aldrig får brugt. 

Her er en checkliste som passede perfekt til mange af de ting vi foretog os. Jeg fandt også et kort som ikke er sommertema, men med word-stickers kunne jeg få det til at passe til sommer alligevel. 

Du har muligvis noget sommer embellishment liggende som kunne passe perfekt med et journalkort som du har haft svært ved at få brugt. Rigtig god måde at få brugt sit stash på.

 




Vejrudsigter:

Hvis vejret er en del af historien, tager jeg ofte billeder af enten vores udendørstermometer eller af vejrudsigten. Det kan jo både være hvis det har regnet rigtig meget, hvis det har været virkelig varmt, eller vejret af en eller anden grund har påvirket det I skulle den dag. 

Jeg har her brugt hav-temperaturen til at vise hvor varmt badevandet var, samt vejrudsigten for den pågældende dag oven over. De to skærmbilleder er sat sammen i Project Life appen og danner et 3x4 billede.

Da der sidste år blev sat varmerekord, tog jeg også et skærmbillede vejrudsigten og af nyhederne. 

En god måde at fortælle sin historie uden at skulle skrive den. 



Ting og sager:

Jeg gemmer altid ting fra ferien: Visitkort, billetter, bon'er, klistermærker, programmer. De kan være fine at bruge i et layout. Det kan også være et bykort, en papirspose eller andet som klippes til 6x4 eller 3x4.

Her har jeg købt et klistermærket fra Hammershus og brugt det til et fillerkort.

Men det kan også være bagage-mærkerne fra lufthavnen. De er sat på et 3x4 kort i lommen. 

Jeg synes det giver noget andet liv i et layout at bruge "rigtige" ting.

 

 

God sommer til jer alle sammen og god fornøjelse med ferien.

søndag 21. mai 2023

Ferie med mange billeder

God søndag. 

I dag vil jeg, DT-Line, vise hvordan jeg har fået en masse billeder fra vores sommerferie i Berlin i 2020 med på mit indlæg. 


 

Title kortet blev et billede af markeringen af  hvor Berlinmuren stod, i stedet for et designkort. Jeg havde nogle alphas med et kort design, som passede helt perfekt til temaet med at rejse. 

Vi tog toget til Berlin. På det her tidspunkt skulle man ikke bruge mundbind i offentlig transport i Danmark, men det skulle man i Tyskland. Så da vi krydsede grænsen var det på med mundbindet. Billederne viser kontrasten.


Jeg ville gerne have både meget tekst og mange billeder. Derfor fungerede det godt, at dele 6x12 siden ind, så jeg kunne have seks 3x4 kort og billeder. Det gav mulighed for både at bruge billederne og fortælle historien. Journalkortene er nogle jeg selv lavede med digitale stempler fra Studio Calico. De er printet på 180 g hvidt papir. 

To 8x6 sider gav mig mulighed for at bruge flere billeder. Jeg overvejede også flip pockets, men jeg synes det giver mere ro, med to små sider. Det gav mig i alt mulighed for 9 ekstra billeder. 


 
 
Jeg prøver altid at fange stemninger og også de mere skæve historier. Fx. billedet hvor familien har ryggen til mig, iført regnslag. Billedet fra U-Bahn'en er måske lidt uskarpt og ligegyldigt, men det siger alligevel noget om, at vi brugte mundbind rigtig meget. Det var stadig ingen mundbind i Danmark på det her tidspunkt. 

 

 

Jeg havde også fokus på, at det kunne blive for meget tekst, hvis jeg bare brugte alm. journal kort. Så jeg har forsøgt at bruge andre former for kort til at fortælle også. Fx. kort med lister, punkter, More/Less og en masse filler kort. 


 


Små historier blev der også plads til. Jeg kombinerede 6 billeder, markerede dem med tal og lavede et normalt journalkort om til et kort med talliste. På den måde kunne jeg fortælle små historier, som ikke behøvede en lang beskrivelse.  


 Collagen er lavet med Project Life appen, som jeg altid bruger til at formatere mine billeder med. 

Jeg håber, at det giver lidt inspiration til jeres ferie og sommerlayouts.

søndag 30. april 2023

Tid til Eurovision

God søndag. 

Nu er det snart tid til Eurovision igen og jeg, DT-Line, har fundet et layout fra sidste års udsendelse.Det er ikke altid, at drengene gider se det. Men det er altid hyggeligt når vi kan få dem til at se med. 


Jeg har haft fokus på at bruge lyse farver, glimmer og noget der var festligt - præcis som Eurovisionen selv er. 

Titlekortet er klippet af et 12x12 Dear Lizzy ark. Jeg fandt nogle gamle Amy Tangerine sølv glitter thickers. Kortet er pyntet med puffy dots fra Pebbles. Jeg har matchet farverne med de farver der er chipboard stickeren. Stickeren har jeg fra en American Crafts kollektion der hedder Happy Hooray. 



Ved siden af billedet har jeg et printable kort. Det er pyntet med en gennemsigtig sticker fra en Dear Lizzy stickerbook. Den er beregnet til planning, men der er så mange gode stickers i, som også kan bruges til PL. 

 

 

På filler kortet har jeg sat et chipboard sticker fra samme kollektion from Party stickeren.

Jeg har ikke så mange billeder fra aftenen, men billederne af snacks og drengene er egentlig nok for mig i det her layout. Billedet af drengene er taget spontant, mens jeg har haft lidt mere tanke bag billedet af vores snacks. 

Glædelig Eurovision 2023.

søndag 5. mars 2023

Dokumentere det du selv laver

God søndag!

I dag vil jeg, DT-Line, vise et layout der handler om min fridag.

Vi har så travlt med at dokumentere vores familier, børn, venner, husdyr, rejser og andet, men husker vi at dokumentere det vi selv laver?

Layoutet viser en dag jeg havde hvor jeg forkælede mig selv med massage, ansigtsbehandling, god mad og en tur hos frisøren. 



Filler kortet fra en kollektion med selfcare som tema passede rigtig godt til mit layout.
Jeg er ikke god til at bruge gul og slet ikke orange, så det var lidt en satsning. Men jeg blev glad for at have taget det med, for jeg synes det gav god mening i layoutet.

Ved siden af har jeg billedet af min frokost (lunch), med en lille word sticker. Jeg havde ikke lyst til at dække billedet for meget med embelishment.


 
 
Title kortet er et printable kort, som slet ikke var til dette layout. Men jeg kunne virkelig godt lige farverne og stemningen til dette layout, så jeg stjal det fra den oprindelige side jeg havde sat det ind på. Jeg har ikke noget imod at flytte rundt på mine planer og da det er et printable kort, kan jeg jo bare printe et nyt. Det er en af fordelene.

De store puffy thickers er fra et gammelt Studio Calico kit. Farven har gjort dem svære at bruge, så jeg har ikke haft dem så meget fremme. Men de passede godt til den gule på filler kortet, så det var bare om at få dem brugt. Jeg tilføjede to små word stickers og et par enamel dots.
 
Journalkortet er også en printable. Igen fra en selfcare kollektion.




søndag 22. januar 2023

Forår på layoutet

 Hej. 

I dag har jeg, DT-Line, et indlæg med forår, for det trænger vi vist lidt til. 

Jeg har været tilbage i arkivet og fundet et 6x12 layout fra 2018. 

Layoutet viser også hvordan man kan fange stemninger og situationer uden at have en masse mennesker med, eller hvordan man kan lave et layout selv om man ikke har så mange billeder fra en begivenhed. 


Temaet er forår og indeholder billeder af forårsblomsterne i haven og borddækning fra påskefrokost. Jeg havde fundet forårsfarver og embellishments der kunne bruges til et forårs layout.



Jeg kan godt lige alphas som er forskellige i overskrifterne på title kortet. Her har jeg leget lidt med farver og typer. Farverne passer godt til forårs blomsterne i billedet. De er alle fra October Afternoon. Sommerfuglen er fra en gammel Pebbles kollektion. Fuglen er en puffy sticker fra Dear Lizzy.


Jeg lavede selv et journal kort om til et filler kort, ved at sætte en blomst i midten. Jeg skriver altid, så meget, så jeg havde ikke kunne få en lille bitte tekst til at stå i cirklen alligevel. 

Når vi er sammen med familien får jeg ikke altid taget billeder. Men jeg husker ofte, at tage billeder af borddækning eller små detaljer. De fungere godt som filler kort uden en egenligt historie, men kan som her, også fortælle noget i sig selv. Fx. havde børnene sået karse i skolen og dem havde vi taget med til bordpynt eller til at spise. 

 

 
 
Journal kortet fandt jeg i en bunke med et påsketema og det fungerede jo helt perfekt.  
 
Jeg kan virkelig godt lide at farverne passer så godt sammen i hele layoutet. Jeg er ikke så god til at bruge gul, men her passede det så godt ind.




søndag 25. desember 2022

Glædelig jul!

Kære alle. 

Rigtig glædelig jul til dig, din familie og dine kære. 

Jeg, DT-Line, viser i dag et dobbelt indlæg fra juleaften sidste år (2021). 

Vi havde en lokal hvid jul, så jeg var straks ude og tage et billede af huset, som bevis. I mit julestash fandt jeg nogle overlays, hvor jeg synes det ene passede så fint til at indramme billedet. 

Jeg havde kæmpet lidt med titlekortet, for jeg kunne ikke finde det rigtige papir. Men pludselig var det i en blok med design papir fra Søstrene Grene. Jeg synes papiret var meget "dansk jul" og det var lige det jeg ledte efter. Bogstaverne er lavet af skum, så jeg kunne klippe a'et til og lave et æ med e'et. Så kunne jeg legede lidt med at bruge "C'erne" som parenteser. Jeg elsker når jeg kan bruge bogstaverne kreativt. Især når jeg mangler æ,ø og å.



 

Jeg havde billeder nok til at også have en 6x4 insert, så det gav mig lidt mere plads til både journalkort og billeder. 


 På den første side har jeg et billede af min mand og søn der laver konfekt og det dækkede bord. Det store journalkort startede jeg med at have en fejl på. Men så fandt jeg nogle julewordstickers frem til at dække med og det blev egentlig en fin lille tilføjelse, som jeg også brugte på de andre sider

Den anden side af 6x4 insert'en holder jeg privat, men siden fortæller en familiehistorie, som var vigtig at have med netop i år.  Det gav rigtig god mening, at den fik lov til at fylde sin egen side. 



På den anden 6x12 side, brugte jeg et fillerkort, som jeg synes var så enkelt, men også så fint. Siden vores drengene var bitte små, har jeg taget et billede af dem foran juletræet hvert år og det inkluderede jeg selvfølgeligt i layoutet.

Jeg fandt et journalkort med 1,2,3 der kunne fortælle historien om de fire billeder. Jeg prøvede at matche farverne på kortet med pyntet på de andre kort og det blev faktisk rigtig godt. Det samlede siden så fint. Pink er ikke så meget en julefarve for mig, men det virkede faktisk virkelig godt. 


Jeg har brugt en del julekollektioner til layoutet. Alphas fra American Crafts, Stickers fra Crate Paper og October afternoon, diecuts from Pink Fresh Studios og enamel dots fra Simple Stories. 

Jeg håber I alle får nogle gode juledage og et rigtig godt nytår. Pas godt på jer selv.








onsdag 23. november 2022

Stjerner og stjerneskud

 Hej. 

Jeg, DT-Line, viser i dag et indlæg med fokus på aftenstemning og stjerner.


I august var der mulighed for at se op til 100 stjerneskud i timen, så vi lagde madrasser ud i haven og lå og så på stjerner og stjerneskud. Det var virkelig hyggeligt og en sjov familieoplevelse. Så jeg vidste at jeg skulle finde alt hvad jeg havde med stjerner og aftenstemning. 

 

 Jeg har i mange år haft et 12x12 papir med en stjernehimmel liggende, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Men nu kom det til sin ret og jeg fik klippet et 6x4 kort til titlekortet. 

På kortet satte jeg guldstjerner som jeg fandt på forskellige stickersheets og som løse stjerner. Det var vigtigt for mig, at de var forskellige så de afspejlede en aften/nattehimmel.  

 

 

Journalkortet er fra Digital Design Essentials (serien kan hentes her : Link ), printet ud på hvidt 180 g papir. Farverne matchede et gammelt stjernesæt fra Studio Calico. 

 


 

Jeg var igennem alle mine stickersheets, fordi jeg vidste jeg havde wordstickers som jeg kunne bruge. Jeg fandt også tre som passede perfekt: Camp out, star gazing og enjoy the moment.  Jeg satte dem i en cluster og tilføjede en lille enamel stjerne. 


 Det var en rigtig sjovt indlæg at lave, fordi der var et klart tema og jeg fik brugt en masse papir og embelishment, som jeg ikke bruger så meget. Det var derfor også en mulighed for at få ryddet lidt op nogle af mine gamle ting.




søndag 30. oktober 2022

Something blue

 Hej. 

Jeg, DT-Line, viser i dag et dobbeltindlæg. Det er ikke så tit jeg laver dobbeltindlæg, men det gør jeg ofte hvis jeg har mange billeder.

Under anden lockdown i foråret 2021 malede vi soveværelset og det kom der naturligvis et indlæg ud af. 

 

Jeg ville gerne have lidt håndværker-vibes, så jeg fandt et blueprint kort fra PaperPersonShop som passede perfekt som titel kort. 

Der ud over havde Humble+Create et printable journal kortsæt, som passede perfekt til temaet. Jeg tillod mig dog at tilføje "mrs." til kortet også, eftersom det ikke kun var min mand der stod for projektet.

Bogstaverne er en gammel October Afternoon kollektion. 

 


Da vi stod i byggemarkedet og skulle have malingen, så jeg, at farvekortene havde præcis 6x4 størrelse. Så jeg tog et farvekort af den farve vi havde valgt og klippede det ned til 3x4, så det passede perfekt i lommen. Det synes jeg var en sjov og anderledes ide til et filler kort. Jeg kan godt lide at bruge "rigtige" ting i mine layouts.


   

 

Som embelishment brugte jeg denne gang en helt ny kollektion fra PinkFresh Studio, Good Times. Temaet er lidt over i det maskuline i forhold til farver. Det er præcis sådan noget jeg ofte står og mangler til layout med min mand eller teenagedrenge. Det er et dejligt, at alt ikke er blomster og cute.

Mange af mine printable kollektioner har kort til at skrive om podcast, lydboger og streaming. Jeg har brugt sådan et kort, til at fortælle om at jeg hørte lydbog mens jeg malede.

Til sidst naturligvis også et billedet af det færdige resultat.