Viser innlegg med etiketten Paperpersonshop. Vis alle innlegg
Viser innlegg med etiketten Paperpersonshop. Vis alle innlegg

søndag 4. september 2022

Klemmelus, alphas og enamel dots

 Hej. 

I dag er det mig, DT-Line der deler et indlæg med jer.

Jeg dokumentere meget gerne hverdagen og med aktive drenge, så er hverdagen også, at de kommer til skade. Fx at få en finger i klemme i en dør. 




Alle tre kort kommer fra Paperpersonshop og passede helt perfekt ind i temaet. Det var ellers nogle kort jeg godt kunne have fundet på at gemme til "den perfekte lejlighed", men nu passede de så perfekt til dette layout. Jeg har en dårlig vane med at gemme kort, men det handler jo egentlig om bare at få dem brugt. 



Jeg fik en ide om at bruge forskellige alphas for at gøre titelkortet mere interessant. Det giver kortet lidt mere dybte og jeg kan godt lide, at mine layouts ikke er flade. Jeg prøvede forskellige alphas og måtte igennem forskellige pakker før jeg fandt de tre jeg synes var bedst. De måtte gerne være i forskellige størrelse, forskellige type, men skulle være sorte.

Jeg absolut elsker kortet med plastrene på! Hvis jeg er heldig, så har jeg det muligvis også som digitalt kort og vil kunne printe det igen.



Jeg synes der manglede et eller andet på layoutet og når jeg har den følelse, så kommer jeg ofte enamel dots på. De kan sættes diskret, de kan fylde meget eller lidt og det er ikke svært at finde nogle der passer. Det er verdens nemmeste embelishment, fordi det er neutralt, men alligevel kan passe på alle layouts.

Jeg fandt tre farver som koordinerede med kortene og de endte med at passe så fint sammen.


Til sidst fandt jeg mine wordstickers frem fandt tre som passede godt til situationen. Det blev også til en lille puffy sticker. På billede af vores søn, patienten, satte jeg en photosticker. De ser ud som om, at de er printet på billedet og den effekt kan godt godt lide.

Fingeren endte med at blive fin igen og jeg fik et layout ud af det :)

søndag 7. august 2022

Too Cool For School

Hej med jer. 

Efter en kort pause er jeg, DT-Line, tilbage med et tilbagevendende tema i mine albums: Skolestart. 


Jeg plejer at tage et billede af vores drengen på første skoledag og det bruger jeg i layoutet. Det er sjovt at se hvordan de har udviklet sig fra helt små 1. klasseelever og så op til 7. klasse som de starter i på mandag. 

Det er altid lidt en udfordring at få gjort layoutene forskellige, så årene ikke ligner hinanden. Billederne er typisk meget ens og der er ikke så meget andet at fotografere, så det handler om at være kreativ og tænke ud af boksen. 

 


Jeg har nogle skole embelishments og forskellige papir der er skole eller skrift/bogstavsrelateret. Men jeg har ikke lyst til at bruge det samme hver gang. Så jeg er altid på udkig efter kort, papir og embelistments der kan bruges til skolestart.



I 2020 kom drengene hjem med 14 bøger til sammen der skulle pakkes ind. Så jeg fik en ide om at ligge bogbindet sammen, tage et billede og bruge som titelkortet. Så behøvede jeg heller ikke at skulle lede efter papir til titelkortet og det blev dermed unikt for det år. På den måde kommer titelkortet også til at fortælle en historie. I det her tilfælde, hvilket bogbind drengene synes om i dette år. Man kunne bruge samme trick med mad, vasketøj, naturbilleder, legetøj eller andet.

Oven på satte jeg puffy tal thickers, så der kom lidt tekstur i billedet også. Fillerkortet består af et kort fra PaperPersonShop og uglen er fra en October Afternoon Carpe Diem kollektion. Journalkortet er et gammel Studio Calico kort.




Til 2021 havde jeg fundet et perfekt printable kort fra Studio Calico med blyanter. Ovenpå satte jeg puffy thickers, igen med årets klasse. Selve journalkortet fandt jeg i mit arkiv. Det er et virkelig gammelt kort og jeg bliver så glad når jeg finder gamle kort, som endelig passer til et layout. Jeg lavede selv et fillerkort med en sticker fra October Afternoon og et par wordstickers som passede til. Alpha stickers på titelkortet er fra October Afternoon (Jeg har virkelig meget October Afternoon :) !! )

 På mandag går det løs igen med en ny første skoledag og et nyt layout.

 


 





søndag 27. mars 2022

Farver på sort/hvid kort

God søndag :) 

DT-Line her og jeg har et indlæg med tilbageblik på corona-tiden. 

 

Da vi begyndte at skulle bruge masker alle steder tog jeg et hav af selfies, for jeg vidste at jeg ville lave et layout som dette. Når man er i hverdagen glemmer man hurtigt hvad der er underligt og unormalt, så det var vigtigt for mig, at have billeder som dokumenterede alle de steder vi havde maske på - fx hos frisøren og i køen til take away. 

 


PaperPersonShop havde de her fantastiske maske-kort, hvor man kunne skrive informationer om de masker man brugte. Jeg valgte at farvelægge kortene, så de lignede de masker vi brugte. Jeg synes egentligt, at det var ret hyggeligt og en meget fin måde at få et lidt mere personligt præg på kortene. Det gjore det langt mere personligt fordi masken på kortet og masken på billederne er ens.

Det har inspireret mig til, at printe andre kort i sort/hvid og så farvelægge dem selv. Jeg tror det kunne være virkelig fint på fx. have eller sommer kort.



Igen havde jeg for mange billeder, så det blev til en collage og flip-pocket. Jeg er ikke så godt til at huske at få lavet collager. Ofte synes jeg billederne bliver for små, men det passede perfekt til alle selfiesene. Jeg har brugt Project Life appen til at lave collagen. De små ordstriber på billederne er bare lavet i word og klippet til. Jeg kunne ikke finde thickers eller afpha der var små nok og med nok bogstaver, så jeg måtte lave dem selv.

Journalkortet fra In A Creative Buble passede perfekt til temaet. Jeg vil helst skrive kortene i hånden, fordi jeg gerne vil gemme min håndskrift - uanset hvor grim eller skæv den bliver. 

Titelkortet kan jeg ikke huske hvor kommer fra, men thickers er fra American Crafts og October Afternoon.




onsdag 23. februar 2022

Scrap også dine negative historier

Hej med jer.

DT-Line her i dag. 

I november havde vi indbrud. Det var helt forfærdeligt, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville have det med i mit PL album. Det er vigtigt for mig, ikke kun at dokumentere de begivenheder der er sjove og positive, men også det der er dumt, uheldigt og negativt. Jeg synes det er vigtigt, at dokumentere både det positiv OG det negative.


 

Det er med vilje, at jeg ikke har pyntet så meget. Der er rod nok på billederne 😁

Jeg har også tilladt mig selv, at være vred - både i overskriften, på journalkortet og i teksten. For mig er det okay at være ærlig og skrive det jeg har følt i situationen. Jeg overvejede, om jeg bare skulle stave F... rigtigt, men det så sjovere ud, at censurere det med tegn. Det var også en måde at få brugt nogle af de tegn jeg ikke så tit har brug for. De hvide alphas er fra et gammel PL kit fra Studio Calico. De blå Thickers er fra American Crafts. De er virkelig gode og har en perfekt størrelse.

 


Nogle gange kan min journaling godt blive en smule som en dagbog. Jeg kunne heller ikke holde mig til et journaling kort og måtte printe tre til en flip lomme. 

Kortet har jeg lavet selv. Det digitale stempel (overskriften på kortet) er fra Paper Person Shop og linjerne er fra et digital stempel fra Studio Calico. Studio Calico har nogle meget fine all around stempler - både digitalt og fysisk. 

 


 

Som afslutning kan jeg fortælle, at tyven havde tømt min Ikea vogn med scrapbooking tilbehør og havde smidt mine PL albums på gulvet. To af dem var gået i stykker. Jeg var rasende. Heldigvis dækkede forsikringen, så jeg kunne købe nye albums. Og så kunne jeg ellers gå i gang med at rydde op i mit tilbehør.... igen.


onsdag 26. januar 2022

Fødselsdag med "Ø"

Hej med jer.

DT-Line her med en 6x12 side fra min fødselsdag sidste år.

I 2020 havde jeg fødselsdag lige inden landet lukkede ned og derfor var 2021 min første corona-fødselsdag. Vi havde inviterede mine forældre på morgenmad og så sluttede vi af med at gå en lille tur. Vi kunne ikke have gæster om aftenen, så vi fik take away og så Harry Potter. Virkelig hyggelig alligevel.  

 
 
Når man laver scrapbooking i et nordisk land, så mangler vi altid Æ, Ø, Å, Ö og Ä i thicker/alpha pakkerne.

Jeg har brugt bogstaver fra American Crafts og PaperPersonShop i dette layout. For at få stregen gennem Ø har jeg klippet stammen af et Y. Så kan jeg bruge resten af Y som et V og stammen i Ø. Jeg klipper også ofte X eller Z, for jeg bruger dem stort set aldrig. I et Q kan jeg nogle gange forlænge stregen så det ligner Ø, men det kommer an på hvilken skrifttype der er brugt.



Journalkortet er fra Rachel Design's It's Your Day og jeg har selv printet det ud. Hvis du leder efter en kollektion med fødselsdagstema kan jeg anbefale denne kollektion. Det kan bruges til både børn og voksne. 

Jeg har prøvet at holde farverne i samme tema og fandt nogle gamle dots fra Simple Stories som passede perfekt.



Wordstickers kommer fra en meget gammel Simple Stories Carpe Diem kollektion der hed Posh. Jeg elsker at bruge wordstickers, fordi de også kan bruges som supplement til journaling. Ofte sætter jeg dem sammen 2 eller 3. Den lille hat kommer fra Pebbles Happy Cake Day. Jeg synes den passer så fint der, fordi den holder sammen med wordstickersene. 

Jeg havde flere billeder fra dagen, men jeg valgte ikke at bruge dem, fordi jeg godt kunne lide det var simpelt, når hele dagen også endte med at blive simpel. Vi snakker ofte om, hvordan vi kan få fyldt alle vores billeder ind i vores layouts, men jeg synes også det er vigtigt at begrænse sig - selv om jeg ikke altid er så godt til det :)